Naturterapi og mindfulness med Nina Lerche

Workshop i naturen til håndtering af et dysreguleret nervesystem, kronisk stress og smerter. 

Underviser og guide: Nina Lerche, Uddannelsesleder på uddannelsen i Naturterapeutisk Mindfulness

📆 Workshoppen afholdes onsdag 13. maj kl. 11-14.30. 

Vi mødes på parkeringspladsen v. Bøllemosevej 2942 Skodsborg.
Hvis du kommer med bus og tog, så kan du stå af på Skodsborg station og gå 100 meter op til vores mødested. 

Tilmelding: kontakt@pffl.dk
Maks 12 deltagere – først til mølle

Billede fra underviserens hjemmeside

Om begivenheden

På denne workshop vil vi udforske og arbejde med naturens potentiale, som støtte til at regulere nervesystemet og håndtere stress og smerter. I naturen vil du møde et åbent, kravsfrit og accepterende rum, hvor det er muligt at være præcis som du er – der vil ikke være nogen forventninger til dig på dagen, andet end at du dukker op med nysgerrighed og en lyst til at møde dig selv på nye måder.

Du er velkommen på workshoppen uanset din fysiske og psykiske tilstand på dagen. Du vil blive guidet gennem en række øvelser, der kan skabe en dybere forbindelse til både dig selv og naturen, og som understøtter nervesystemets selvregulering.

Hvad kan du forvente? 

I løbet af workshoppen vil følgende blive introduceret:

  • Naturterapi og mindfulness, og hvordan disse metoder kan støtte dig i at regulere dit nervesystem og lindre kronisk stress og smerter.
  • Konkrete øvelser i naturen, der hjælper med at finde ro og hvile.
  • Rum for refleksion og dialog, hvor du og de andre deltagere kan dele jeres oplevelser og stille spørgsmål.

Workshoppen giver dig mulighed for at finde inspiration og øvelser, som kan bruges til at skabe selvomsorg og velvære i din hverdag.

Medbring 

  • Vand, te el. kaffe
  • Frokost og evt. snacks
  • Sidde-/liggeunderlag
  • Notesbog

Pak gerne alle dine ting i en rygsæk så du har hænderne frie når vi går. 

Vi kommer til at bevæge os rundt i skoven i langsomt tempo. Vi kommer både til at gå, stå, sidde og ligge i skovbunden, så det er vigtigt at du tager tøj og sko på der passer til vejret. 

Gå til Nina Lerches hjemmeside her

Nina Lerche