Webinar med Stine Lee Bruhn Schrøder
Stine vender tilbage med temaet “selvforsvar mod smerter” – et webinar for dig, som oplever smerter, træthed eller uro i kroppen. Her får du nye anbefalinger og øvelser til at regulere nervesystemet i
hverdagen.
Vi sætter fokus på små bevægelser og øvelser, som de fleste kan arbejde med i hverdagen – små skridt, der stille og roligt kan hjælpe kroppen i retning af mere ro og restitution.
🗓️ Webinaret afholdes tirsdag d. 9. juni kl. 15:00 – 16:30 via Zoom
Deltag ved at benytte dette link til Zoom: Selvforsvar mod Smerter II
Meeting ID: 840 4788 0465
Passcode: 800289
Tilmelding ikke nødvendig
Stines tilgang handler om hjælp til selvhjælp. Med en funktionsrettet træning arbejder man med gradvist at genlære kroppens naturlige funktioner og reflekser og dermed styrke kroppens evne til at håndtere belastning og symptomer i hverdagen.
Som Stine siger:
“Træning er ikke midlet – det er målet.”
Webinaret tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale forståelse med fokus på tryghed, mestring og små skridt, der gør en forskel.
Du lærer blandt andet:
- Hvordan du selv kan arbejde med regulering af nervesystemet
- Simple selvbehandlingsteknikker, som kan skabe mere ro i kroppen
- Små mikrobevægelser, der kan støtte restitution og kropslig tryghed
Om foredragsholderen

Stine Lee Bruhn Schrøder er autoriseret fysioterapeut med speciale i kroniske smerter og har mere end 20 års erfaring fra egen klinik i primær praksis. Hun har hjulpet mange mennesker med kroniske smertetilstande til at forstå deres symptomer bedre og finde større tryghed i kroppen.
Stines tilgang bygger på den bio-psyko-sociale forståelse af smerter og kombinerer evidensbaseret viden med enkle og praksisnære redskaber. Hun har udviklet et koncept med fokus på selvbehandling, mikrobevægelser og regulering af nervesystemet – særligt målrettet mennesker med begrænset overskud, som ønsker at tage aktiv del i deres egen bedring.
I dag arbejder hun som digital fysioterapeut og har udviklet online smerteforløb via sin app, Din Sundhedsguide.
Derudover læser hun en erhvervskandidat i sundhedsvidenskab, som hun forventer at afslutte i sommeren 2027.
