Når vintermørket føles lidt for opslugende, er det vigtigt vi hygger os med gode, daglige gøremål, og har lysglimt, vi kan se frem til. Ét af lysglimtene er PFFL’s årlige Julekonkurrence.
I år inviterer vi alle medlemmer til at skrive digte om livet med funktionel lidelse. Det kan være stærkt, sårbart, sjovt eller noget helt fjerde. Tænk ikke på at gøre det perfekt – det vigtigste er, at det kommer fra hjertet.
Bidrag
Her deler vi et udvalg af de indsendte digte
Hvis bare jeg ku…
Før ku jeg løbe og danse
i dag kan jeg knap nok gå med min hund Svanse
Hvis bare jeg ku…
Før var der latter og højt humør
nu mere trist og ikke så meget i vigør
Hvis bare jeg ku…
Smidig og stærk til ondt i kroppen
Svært at jeg ik mere er på toppen
Hvis bare jeg ku…
Kramper og søvnløse nætter
Håber det hele snart ender
Hvis bare jeg ku…
Gå tur i skoven og nyde solen
men ligger på sengen og lytter til torden
Hvis bare jeg ku…
Være så glad og munter som før
være den mor som jeg bør
være konen der støtter min mand
men føler min mest som en skraldespand
HVIS BARE JEG KU…..
Mette KJ
“Gnist”
Jeg drømmer om at svæve frit
i dage uden smerte
hvor ingen tyngde tynger mig
og presser om mit hjerte
Jeg drømmer om at lege vildt
og grine til jeg segner
og drøne rundt med børnene
helt uden at jeg blegner
Jeg drømmer om at vågne
uden stress og ubehag
og vimse ud af døren
til en harmløs arbejdsdag
Jeg drømmer om at sige ja
helt uden risici
og kunne følge trop
med glædes-gnisten indeni
Jeg drømmer om at ses med dem
jeg altid holder af
og drikke et glas vin
uden det koster mig en dag
Jeg drømmer og jeg drømmer
og jeg drømmer noget mer’
Jeg drømmer at det virker
og jeg drømmer at det sker
Jeg drømmer om at denne drøm
kan blive virk’lighed
og indtil da så drømmer jeg
at gnisten holder ved
Marie Villumsen
Så er dagen snart gået
jeg nåede mindre end spået
ledte efter ting
som jeg ikke ku’ find’
Fik da taget et bad
og vist også lidt mad
Ville rydde mit rod
det gik ik’ som jeg tro’ed
Der er koks i mit hoved
og det værker i foden
Energien den svandt
ingen kræfter jeg fandt
Nu er natten snart gået
søvn jeg ikke har fået
Dagen blir’ måske slem
så jeg bliver herhjem’
Men i morgen blir’ bedre
jeg vil ud og se steder
Komme lidt ud
og få regn på min tud
Anonym
“Til jer”
Jeg står op for jer.
Selv når kroppen skriger,
og hjernen slår knuder,
så gør jeg det alligevel.
Nogle dage flyver jeg,
andre dage falder jeg hårdt—
men jeg rejser mig.
For jer.
Jeg ved ikke helt,
hvem den nye mig er endnu,
og kommunen prøver også at gætte.
Men én ting ved jeg:
Jeg er jeres mor.
Og for jer
kan jeg kravle,
kæmpe,
bløde,
rejse mig
igen og igen.
Alt det jeg er—
og alt det jeg bliver—
er også for jer.
Louise Pedersen
“Mod”
En dag var jeg forvirret
vidste hverken eller andet.
Da jeg stod der, rådvild
bare stod
og var lidt mut i mælet
tog min ene hånd den anden:
‘Kom så; prøv at finde mod.’
Marie Villumsen
Vi skal gå søndagstur i skoven
som så mange gange før
vores skov, min mor og jeg
Men hvordan får jeg sagt det –
at jeg frygter for, om jeg kan klare det?
frygter for
knæene
hofterne
smerterne
Jeg får mumlet noget
ved lærketræet indhyllet i vedbend
en kort pause
min mor løfter ikke blikket
sagtner ikke farten
tager i stedet min hånd i sin og fortsætter
Sikken gave
Jeg slipper for at forklare alting forfra
i dag
til gengæld må jeg holde trit
et kompromis jeg meget gerne indgår
Vi klarer turen
Morten Madsen
Er bægeret halv fyldt eller halvt tømt?
Eller er det allerede flydt over?
Nogle dage fyldes mit bæger aldrig selv om det regner,
andre dage flyder det over inden jeg er kommet ud af sengen.
Min familie tørrer op efter mig, krammer mig, og jeg ved, at de forstår.
Damen i toget, der siger, at jeg ikke har nogen billet, fordi jeg ikke har swipet korrekt, forstår ikke, at bægeret flyder over lige i det øjeblik.
Jobcentret forstår ikke, hvorfor jeg gør alt hvad jeg kan, for at mit bæger bliver trekvart fyldt.
Min hjerne vil så gerne så meget, men min krop vil ikke og tømmer hurtigt mit bæger.
Mit bæger fyldes og tømmes ikke som de andres, og jeg prøver at acceptere det og respektere det. Jeg lærer at drikke af mit bæger i små slurke, og holde pauser, så det kan fyldes igen, uden at flyde over.
I dag vil jeg sidde i solen og nyde mine små slurke, for solen er der; bag skyerne og uanset om bægeret er halvt fyldt eller halvt tømt.
Janni Olsen
Hvem er mon jeg
når jeg ikke længere er mig
når status og arbejde ikke længere passer ind
giver det rod og fortvivlelse i mit sind
Når jeg ikke længere er den jeg var
er det svært at finde det rigtige svar
Tankerne myldrer lystigt løs
Giv mig nu det beroligende kys
Hvad mon jeg kan blive
Håbet har det med at sive
Det skal helst holdes oppe
så jeg igen engang kan toppe
Men er det virkelig målet
at mærke ilden i stålet
Nu er det blevet nye tider
Livet tages nu i små bidder
Lykken venter forhåbentlig snart
Livet måske igen bliver rart
Husk blot på hurtighed er tanketomt
Alle gode ting sker langsomt
Bo Andersen
Ved indkøb svimmel jeg ofte bli’r
Til kasseekspedient jeg det si’r
Jeg langsomt varerne fra båndet ta’r
Med rolige bevægelser – OK det går
Andre kunder – de også forstår
Flere ekspedienter de kender mig
Hjælper mig, hvis varerne hober sig.
Hjemme igen jeg hviler mig
Svimmelheden fortager sig
Resten af dagen må jeg passe på
Ved store aktiviteter kan jeg ny svimmelhed få
Har levet med det i mange år
Som ekspert i RO, jeg det formår.
Anja Hiltunen
Hos lægen
Det er et år siden sidst
siger jeg
for at retfærdiggøre
at jeg dukker op
med funktionel lidelse igen
Ja – det er jo ikke nemt
med den type sygdom
siger han
sukker
rømmer sig
du vil gerne scannes, siger du
Det banker på døren
Undskyld, det er en ung mand
siger sekretæren
han brækkede benet under en fodboldkamp
er det noget, vi har tid til i dag?
Han lyser op
hvad sagde skadestuen?
aha
aha
Ja – sig jeg gerne vil se ham straks
meget gerne
Nå, undskyld Morten
hvor kom vi fra…
Husker du, at hjernen kan spille os et puds nogle gange?
hvilken kliché
er det alt, han kan finde på at sige?
Nå, men så må vi se om de vil scanne dig
Tænker på den unge mand
brækket ben
under en fodboldkamp
hvor heroisk
gid det var mig
You lucky bastard, som John Cleese ville have sagt
Morten Madsen