PFFL deltager i udviklingen af et nyt digitalt selvhjælpsprogram for patienter med funktionelle lidelser og sætter fokus på patienternes erfaringer og behov i forskningsprojektet “Mine Symptomer”.
Tekst: Lone M. Jensen og Morten Madsen Foto: Lone M. Jensen
23. maj 2025
PFFL er stolte af at være en aktiv del af styregruppen bag Mine Symptomer – et internetbaseret selvhjælpsprogram, der skal hjælpe patienter med længerevarende symptomer til bedre forståelse og håndtering af deres situation.
Ved det seneste møde med lægerne og forskerne bag programmet, som fandt sted i Aarhus i denne uge, repræsenterede Lone M. Jensen PFFL.
Mine Symptomer er et digitalt værktøj under udvikling, som netop nu bliver afprøvet som led i et stort forskningsprojekt. Målet er, at programmet i fremtiden skal kunne anvendes bredt i almen praksis som støtte til patienter med funktionelle lidelser. Vi i PFFL følger projektet med stor interesse og håber, det viser sig effektivt, så det kan blive en vigtig hjælp for mange patienter, når forsøget afsluttes i 2026.
Mødet den 21. maj 2025 forløb med god dialog og nye perspektiver. Styregruppen ledes af professor og praktiserende læge Per Kallestrup, og blandt deltagerne er også professor Per Fink og speciallæge i almen medicin, ph.d. Marianne Rosendal – begge centrale skikkelser i Dansk Selskab for Funktionelle Lidelser (DASEFU).
Lone fremhævede, at mange PFFL-medlemmer oplever netop de udfordringer, som Mine Symptomer forsøger at imødekomme – især i mødet med læger og kommunale tilbud. Hun pegede desuden på, at stress ofte kan være en tidlig fase i udviklingen af funktionelle lidelser, og at dette perspektiv bør have en tydeligere plads i programmet. Det blev godt modtaget, og fremover får PFFL en endnu mere aktiv rolle i det videre arbejde.
Mine Symptomer er et internetbaseret selvhjælpsprogram, der tilbydes patienter med længerevarende symptomer efter henvisning fra egen læge. Det består af syv moduler med tekst, videoer og redskaber, som giver viden om symptomer og guider patienten i konkrete metoder til at mindske dem. Deltagerne får neutrale SMS-påmindelser undervejs, og programmet afsluttes med et modul, der forbereder dem til en samtale med deres læge. Projektet ledes af Aarhus Universitetshospital i samarbejde med bl.a. Forskningsenheden for Almen Praksis, og resultaterne forventes offentliggjort i slutningen af 2026.
PFFL har også bidraget til projektet ved at rekruttere deltagere blandt vores medlemmer. Vi ser det som et vigtigt fremskridt, at patientperspektivet får en tydelig stemme i udviklingen af sundhedsfaglige tilbud – og vi glæder os til at bidrage yderligere i den kommende tid.
PFFL har bedt speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri Karen Kallesøe om at gøre status på børn- og ungeområdet indenfor funktionel lidelse. Hvad kan man forvente som forældre? Og gør vi det godt nok i Danmark?
9. maj 2025
Af Morten Madsen Illustration: C. B.
Mit spørgsmål til Karen Kallesøe er ladet, og afslører muligvis mine egne fordomme: ”Man skal altså ikke frygte at sende sit barn til behandling på en børne- og ungepsykiatrisk afdeling?”
Karen Kallesøe er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, og hun har lige forklaret mig, hvordan behandlingen af børn under 18 år med funktionel lidelse er organiseret. Tilbuddet er ikke forankret på deciderede behandlingscentre som for de voksne patienter, nej, udredningen og behandlingen sker i et samarbejde mellem børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatrien.
Og nej, siger hun, man skal bestemt ikke frygte børne- og ungdomspsykiatrien. Men hun forstår godt mit spørgsmål. For som forældre må det være forvirrende at sende sit barn til psykiater, når der ikke er tale om en psykiatrisk lidelse.
Hvis du har et barn som mistrives og mistænker funktionel lidelse, eller hvis du frygter at dit barn ikke får korrekt behandling eller mangler behandlingstilbud, så tøv ikke med at rette henvendelse til PFFL. Brug Telefonrådgivningen
Men har psykiaterne ekspertise nok til at behandle funktionel lidelse?
Svaret er ja. Karen Kallesøe arbejder til daglig i et team for funktionel lidelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Skejby Sygehus i Region Midt sammen med overlæge og professor Charlotte Ulrikka Rask, som er internationalt anerkendt for sin ekspertise i funktionel lidelse hos børn og unge. Både Rask og Kallesøe har stået bag en række forskningsprojekter med fokus på netop denne målgruppe – herunder et projekt med gruppebaseret behandling til unge, som begge siden er blevet implementeret i det almindelige kliniske tilbud. Sammen har de indtaget en førerposition som specialister i målgruppen.
Hvordan er behandlingen organiseret?
Jeg fanger Karen Kallesøe på en videoforbindelse en tidlig fredag morgen. Hun taler som en, der brænder for sit arbejde og sit vidensområde, hurtigt og fokuseret.
Det var Sundhedsstyrelsens beslutning tilbage i 2021, forklarer Karen, at behandlingen af de svært syge børn og unge skulle ske som et samarbejde mellem børneafdelinger og børne- og ungepsykiatrien. Der er altså ikke decideret afdelinger for funktionel lidelse hos børn i Danmark, kun specialiserede teams som Karens i Skejby. De voksne patienter har som bekendt et center for funktionel lidelse i alle regioner. Tilbuddet til børn og unge afhænger af samarbejdet afdelingerne imellem, hvilket gør det mere skrøbeligt og ujævnt på landsplan.
Udredningen starter hos en børnelæge. Alle børneafdelinger skal kunne udrede børn og unge med let til moderat funktionel lidelse og give information om diagnosen samt samarbejde med psykiatrien og andre relevante fagområder.
Det er børnelægen, som henviser de unge patienter med svær funktionel lidelse til børne- og ungepsykiatrisk afdeling, hvor læger som Karen Kallesøe møder dem.
Udredningen og behandlingen er tilpasset barnets verden, og foregår i tæt kontakt med barnets forældre og skolen. Kontakten til skolen er vigtig for at kunne afdække barnets sygdomshistorie, forstå barnets hverdag og særlige udfordringer, og samarbejdet er vigtigt for at sikre, at den rehabiliteringsproces, barnet skal igennem, også afspejles af de fysiske og sociale rammer, som skolen kan tilbyde.
Karen Kallesøe, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
I Region Midt er man vant til dette samarbejde, forklarer Karen. Hendes børne- og ungepsykiatriske afdeling har månedlige konferencer med regionens børneafdelinger, hvor man afgør, hvor og hvordan de unge patienter skal behandles. Det vurderes, om der ud over den funktionelle lidelse er mistanke om psykiatrisk lidelse, herunder neuroudviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme. I Børne- og Ungdomspsykiatrien behandler man særligt disse tilfælde.
En til to børneafdelinger i hver region behandler også børn med svær funktionel lidelse.
Terapi og rehabilitering
Udredningen og behandlingen er tilpasset barnets verden, forklarer Karen, og foregår i tæt kontakt med barnets forældre og skolen. Kontakten til skolen er vigtig for at kunne afdække barnets sygdomshistorie, forstå barnets hverdag og særlige udfordringer, og samarbejdet er vigtigt for at sikre, at den rehabiliteringsproces, barnet skal igennem, også afspejles af de fysiske og sociale rammer, som skolen kan tilbyde. Forældrene, ungepsykiatrien og skolen lægger en plan sammen for behandlingen og rehabiliteringen af barnet.
”Synet på barnet er meget nuanceret”, forsikrer Karen Kallesøe. Der gives ikke psykiatriske diagnoser i tilfældet funktionel lidelse, de unge vil derimod falde i kategorien ”andre forløb” og få de samme diagnoser for funktionel lidelse som gives til voksne. Således beroliget, hvis man har de samme bekymringer om at sende sit barn i psykiatrisk behandling som skribenten her ville have.
Ikke overraskende ligner behandlingen den, vi kender fra de voksne patienter, dog tilpasset aldersgruppen. Der er tale om terapeutiske forløb og fysisk genoptræning, og som sagt en rehabiliteringsproces tilrettelagt i samarbejde med forældre og skole. Behandlingen er altid individuel.
Hvorfor ikke Center for Funktionel Lidelse?
De specialiserende regionale afdelinger for funktionel lidelse er kun for voksne over 18 år, mens børnene er henvist til en mere ujævn indsats som er svær at få overblik over. Det har vi altid syntes er uretfærdigt i PFFL. Så hvorfor skaber man ikke bare plads til børn og unge på centrene?
Svaret lyder indlysende, når Karen Kallesøe forklarer det. Hele sundhedssystemet er bygget op på denne måde, med voksenområdet for sig og børneområdet for sig. Diagnostik og behandling af børn og unge er en videnskab i sig selv, og det kræver at man er specifikt uddannet til at arbejde med børn og unge. Børnelæger og børne- og ungdomspsykiatere skal kende hele udviklingsperspektivet, som Karen kalder det – ”hvad er normalt hvornår i barnets liv? Hvordan tænker et barn på fjorten år?”
Det kræver selvklart gode pædagogiske egenskaber at få barnet i tale om sine egne udfordringer eller traumer. Børn opsøger ikke selv lægen, og har ofte begrænset sprog til at beskrive deres symptomer eller indre vanskeligheder. Derudover er et barns trivsel tæt forbundet med dets forældre og skolegang, modsat en voksen patient som står på egne ben.
Men dette retfærdiggør selvfølgelig ikke, at børn og unge med funktionel lidelse har lav prioritet i sundhedsvæsenet.
Det er ikke godt nok
”Man er i gang med at opbygge de nødvendige samarbejder mellem børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatrien i alle regioner”, siger Karen Kallesøe. Med andre ord, så fungerer behandlingen ikke optimalt alle steder i dag. Jeg beder Karen Kallesøe udpege, hvor det går bedst, og hvor det går værst med behandlingen af børn med funktionelle lidelser. Det vil hun gerne – jeg må bare ikke skrive det, siger hun. Så det lader jeg være med.
”Der er et kæmpe udviklingspotentiale i forhold til at give tilstrækkelig behandling med høj faglighed ved alle fagpersoner,” siger Karen. Behandlingen er jo en tværfaglig indsats hvor læger, psykologer og fysioterapeuter med flere er ind over barnet, og det tager tid at udvikle en fælles faglig forståelse og sprog for funktionel lidelse. ”Desuden har børne- og ungepsykiaterne jo andet at se til. De skal samtidig forholde sig til unge patienter med andre psykiatriske problematikker. Funktionel lidelse er kun et delelement i min hverdag”, siger Karen og fortsætter: ”Det er selvfølgelig en fordel, at vi har berøring med hele børne- og ungdomspsykiatrien, da den større kontekst gør os mere skarpe på at identificere når der er psykiatrisk lidelse sammen med den funktionelle lidelse. Ulempen er, at jeg som speciallæge ofte bliver prioriteret til andre opgaver der ikke har med funktionelle patienter at gøre. Ønskescenariet er derfor, at vi får deciderede specialenheder der udelukkende arbejder med børn og unge med funktionel lidelse.”
Karen fortsætter: ”Som så ofte er det et spørgsmål om ressourcer. Funktionelle lidelser bør være mere tydeligt prioriteret på børn- og ungeområdet end i dag, så der kan udvikles specialenheder.”
Specialistkursus om børn og unge
PFFL blev sat i forbindelse med Karen Kallesøe gennem Dansk Selskab for Funktionelle Lidelser – DASEFU, fordi vi ville skrive om den specialistuddannelse i funktionel lidelse, som DASEFU tilbyder alle sundhedsfaglige. Her underviser Karen nemlig på specialistuddannelsens børn og unge-kursus, som hun også har været initiativtager til.
Denne uddannelse skal være med til at løfte behandlingen af funktionel lidelse nationalt. Kurset på i alt fem dage har kun været tilbudt siden 2023, men at dømme fra de positive evalueringer er effekten lovende, ifølge Kallesøe.
”Alle faggrupper er inviteret til kurset, hvilket har en stor styrke, for det gælder netop om at opbygge et fælles sprog for funktionel lidelse på tværs af fagene” forklarer Karen.
Fra Region Syd har mange sundhedsfaglige fra den primære sektor deltaget i kurset, og det har hjulpet ifølge en overlæge: ”Folk ude i kommunerne ved nu, hvad de skal gøre, når de møder patientgruppen, og det er en kæmpe fordel”, refererer Karen Kallesøe.
En hel dag af kurset er afsat til kommunikation, hvor man bruger rollespil i undervisningen som vi kender det fra undervisningen i funktionel lidelse på lægeuddannelsen. Her fordyber man sig i familiekonteksten, som er så afgørende. ”Mor, far og barn har forskellige forudsætninger og perspektiver”, forklarer Kallesøe. ”Man skal have ydmyghed og nænsomhed for denne konstellation.”
Udover kurserne i regi af DASEFU giver Karen og hendes kolleger også vigtig sparring til psykiatriske afdeling fra andre regioner. Desværre er det ikke et organiseret samarbejde, hvilket betyder lægerne må give sparringen i deres fritid.
Hvordan påvirker nervesystemet vores oplevelse af smerte – og hvordan kan vi selv være med til at regulere det? På dette webinar får du viden om nervesystemets og bindevævets rolle ved funktionelle lidelser, og du lærer simple teknikker til at skabe mere ro i kroppen gennem blandt andet vejrtrækning. Der vil også være praktiske øvelser, som du kan tage med dig og bruge efterfølgende.
Underviser: Emma Bjørn Wiwe, autoriseret fysioterapeut og vejrtrækningsterapeut fra Komplet Fysio
📆 Webinaret afholdes: Tirsdag d. 28. oktober 2025 via Zoom
Om begivenheden: Når kroppen gør ondt, påvirker det ikke kun kroppen selv – men også hele vores nervesystem. I dette webinar med fysioterapeut Emma Bjørn Wiwe bliver du klogere på, hvordan nervesystemet fungerer, hvordan det bearbejder sanseindtryk og smerter, og hvordan vi selv kan påvirke det i en mere rolig retning. Emma guider dig gennem en letforståelig gennemgang af samspillet mellem krop og hjerne, bindevævets betydning (fasciesystemet), samt vejrtrækningens kraft som en nøgle til at dæmpe stress- og smertemekanismer. Undervejs vil du få konkrete øvelser og værktøjer, du kan bruge i din hverdag.
Webinaret henvender sig især til patienter med funktionelle lidelser – men alle med interesse for kroppen, nervesystemet og smertehåndtering er velkomne.
Om foredragsholder: Emma Bjørn Wiwe driver Komplet Fysio og er autoriseret fysioterapeut samt uddannet vejrtrækningsterapeut. Hun har mange års erfaring med at hjælpe mennesker med funktionelle lidelser til bedre forståelse af deres symptomer – og med at give dem redskaber til selv at påvirke nervesystemet i en mere balanceret retning. Emmas tilgang kombinerer den nyeste viden om krop, hjerne og bindevæv med praktiske teknikker, som alle kan anvende i deres hverdag.
Denne aften vil Kurt hjælpe os til at forstå, hvordan åndedrættet fungerer, og hvordan vi kan tage kontrollen med åndedrættet.
Åndedrættet styrer i mange sammenhænge os mennesker. Hvis vi tager styringen med åndedrættet kan vi derfor også tage styring over de ting, der ellers styrer os. På den måde bliver åndedrættet et værktøj og vi holder op med at være underlagt åndedrættet.
Underviser: Fridykker og ekspert i åndedrætsteknikker Kurt Lykke Larsen fra MerLuft
📆 Webinaret afholdes tirsdag d. 9. september kl. 19:00 – 20:30 via Zoom
Hvordan tager vi styringen med åndedrættet tilbage? Og dermed styringen over de ting, der ellers styrer os?
Åndedrættet som et værktøj
Øvelser
Om Kurt Lykke Larsen
Fridykker og underviser Kurt Lykke Larsen har specialiseret sig i åndedrætsteknikker for at forbedre lungefunktion og livskvalitet. Hans interesse for åndedrættet udspringer fra hans baggrund som fridykker, hvor han har været atlet og kaptajn på det danske landshold samt undervist i fridykning i mange år.
Efter at have oplevet hjerteflimmer og åndenød begyndte Kurt at anvende sine fridykketeknikker på land for at forbedre sin egen vejrtrækning. Dette førte til udviklingen af “MerLuft“-systemet, som fokuserer på at forstå og optimere åndedrættet for at opnå bedre iltning, reducere åndenød og øge fysisk præstation.
I samarbejde med Aarhus Universitetshospital gennemførte Kurt et forskningsprojekt i 2016, hvor KOL-patienter blev undervist i hans vejrtrækningsteknikker. Resultaterne viste, at deltagerne kunne gå signifikant længere under en seks minutters gangtest og oplevede mindre åndenød efter at have lært teknikkerne .
I dag underviser Kurt i åndedrætsteknikker tilpasset både personer med nedsat lungefunktion og sportsudøvere, der ønsker at forbedre deres præstation.
PFFL er stolte af at kunne præsentere et nyt og vigtigt supplement til vores rådgivningstilbud i PFFL: Et samarbejde med Anne Mette Vejrup fra Vejrup Care, som giver vores medlemmer adgang til gratis sundhedsfaglig telefonrådgivning.
5. april 2025
Af: Morten Madsen
PFFL føjer nu et nyt navn og telefonnummer til vores rådgivningsteam. Fra uge 15 kan du som medlem ringe ind og få en samtale med Anne Mette Vejrup, PFFL’s nye sundhedsfaglige rådgiver.
Anne Mette driver til daglig Vejrup Care, en privat rådgivningsvirksomhed som rådgiver alle typer patienter, og især patienter med komplekse symptomer og indviklede forløb. Nu vil Anne Mette sideløbende med sin egen virksomhed yde frivillig telefonrådgivning hos os.
Det er vi meget taknemmelige for!
Anne Mette Vejrup er erfaren sygeplejerske med over 30 års praksis, og hun har ledelseserfaring fra bl.a. psykiatrien, det medicinske område og kræftbehandling. Med denne erfaring har Anne Mette et indgående kendskab til medicin og medicinsk behandling, til patienten set fra lægens synsvinkel og til hele sundhedsvæsenet med alt hvad det rummer af mangler og brister.
Anne Mette er vant til at overskue indviklede journaler, gennemskue en kompleks forsikringssag og kende patientens rettigheder.
Anne Mette hjælper dig bl.a. med at:
Få overblik over dit sygdomsforløb
Forstå lægefaglige begreber og informationer
Forberede dig til lægesamtaler
Navigere i et ofte komplekst sundhedssystem
Føle dig hørt og taget alvorligt i din kontakt med sundhedsvæsenet
Rådgivningen er uvildig, gratis og fortrolig.
Hvad kan du få hjælp til?
Hvor vores peer-rådgivere deler deres personlige erfaringer og forståelse, kan Anne Mette som sygeplejerske tilbyde et fagligt perspektiv og støtte dig i at forstå de sundhedsfaglige sider af din situation. Rådgivningen er et tilbud til dig, der har brug for en fagligt funderet samtale om dine symptomer, dit behandlingsforløb eller din kontakt med sundhedsvæsenet.
Tilbuddet starter i næste uge og vil være tilgængelig to dage om ugen. Du kan finde opdaterede tidspunkter og telefonnumre her ↓
PFFL har i flere år tilbudt peer-baseret rådgivning fra medpatienter, nærmere bestemt Lone M. Jensen og Sandra Justesen, og det fortsætter vi naturligvis med. Den nye sundhedsfaglige rådgivning vil supplere det eksisterende tilbud. Rådgiverne vil kunne henvise til hinanden når det er nødvendigt, og de vil arbejde sammen om at opkvalificere hinanden.
Vi håber, mange medlemmer vil få glæde af det nye tilbud og føle sig endnu bedre støttet i deres forløb.
Har du spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte os.
Marcus Heller vil over to aftener i foråret dele ud af sin viden om kroppen og sindet, om hvorfor vi føler smerter, oplever stress, angst og lignende, og hvordan det hele er koblet til funktionelle lidelser.
Over to webinarer Krop, psyke og funktionel lidelse 1 og 2 vil Marcus fortælle og undervise os i følgende emner ↓
Hvorfor føler vi smerte?
Kroppens Hierarkier
Sammenhængen mellem krop og psyke
Udviklingstraumer og chok. Hvordan påvirker de vores psyke, og hvordan kommer det til udtryk i kroppen?
Hvordan er det hele koblet til funktionelle lidelser?
Øvelser – hvordan takler jeg smerten i min hverdag?
Spørgsmål og svar
Om Marcus
Marcus Heller har lang erfaring som kropsterapeut, samtaleterapeut og underviser. Han har speciale i behandling af stress, angst og depression, samt behandling af kroniske skader og smerter i muskler, sener og led.
Marcus er med sin kombination af uddannelser og erfaring vant til at anskue patienter fra både den psykologiske og kropslige vinkel. Marcus behandler således ikke smerter eller skader isoleret, men som en del af en større helhed. “Din krop og dit sind er én samlet organisme med potentialet til at fungere gnidningsfrit”, som han siger.
Marcus har uddannet mere end 1.000 kropsterapeuter, blandt andet på Kropsterapeutisk Institut, og han har derfor mange af de terapeuter på samvittigheden, som optræder på PFFL’s Behandlerlister i dag.
Marcus Heller vil over to aftener i foråret dele ud af sin viden om kroppen og sindet, om hvorfor vi føler smerter, oplever stress, angst og lignende, og hvordan det hele er koblet til funktionelle lidelser.
Over to webinarer Krop, psyke og funktionel lidelse 1 og 2 vil Marcus fortælle og undervise os i følgende emner ↓
Hvorfor føler vi smerte?
Kroppens Hierarkier
Sammenhængen mellem krop og psyke
Udviklingstraumer og chok. Hvordan påvirker de vores psyke, og hvordan kommer det til udtryk i kroppen?
Hvordan er det hele koblet til funktionelle lidelser?
Øvelser – hvordan takler jeg smerten i min hverdag?
Spørgsmål og svar
Om Marcus
Marcus Heller har lang erfaring som kropsterapeut, samtaleterapeut og underviser. Han har speciale i behandling af stress, angst og depression, samt behandling af kroniske skader og smerter i muskler, sener og led.
Marcus er med sin kombination af uddannelser og erfaring vant til at anskue patienter fra både den psykologiske og kropslige vinkel. Marcus behandler således ikke smerter eller skader isoleret, men som en del af en større helhed. “Din krop og dit sind er én samlet organisme med potentialet til at fungere gnidningsfrit”, som han siger.
Marcus har uddannet mere end 1.000 kropsterapeuter, blandt andet på Kropsterapeutisk Institut, og han har derfor mange af de terapeuter på samvittigheden, som optræder på PFFL’s Behandlerlister i dag.
